Nogle ting gør vi af lyst; andre af nødvendighed

Jeg havde på et tidspunkt en kollega, som elskede at gøre rent. Hun kunne helt glæde sig til at komme hjem og gøre det. En god weekend var en weekend, hvor der havde været tid til at støvsuge lofterne eller give badeværelset en ordentlig omgang. Mens hun gjorde rent, var hun tilfreds; til tider nærmest lykkelig. Hun havde det godt med at svede, møde en særligt genstridig plet kalk, rykke på ting for bedre at komme ind i hjørnerne og give filteret i emhætten noget kærlighed. Hvis hun kunne finde tid til at gøre lidt rent hver dag: Oh bliss!

Jeg har det lidt anderledes med rengøring. Jeg kan godt lide, når det er overstået. Jojo, der kan være en vis tilfredsstillelse i at skrubbe et trægulv bræt for bræt, men jeg kan sagtens (og gerne) finde noget andet at hygge mig med. De daglige eller ugentlige rengøringsopgaver finder jeg absolut ingen glæde ved at udføre. Fri mig (særligt) for opvask, toiletrens og afstøvning. Skidtet kommer jo tilbage igen med det samme!

Alligevel har jeg løst den slags opgaver tusindvis af gange gennem de sidste fire årtier. Til at begynde med var det med hiv & sving, brok og forsøg på undvigelse. Siden fik jeg mit eget sted, og det blev efterhånden noget jeg bare gjorde. Ikke tit, ikke grundigt, ikke særligt godt, men jeg gjorde det.

Og er det ikke en del af dét at blive voksen? At vi gør flere og flere ting, som vi egentlig helst vil være fri for, men som skal til for at få tingene til at køre? Ting som vi ikke gør af lyst, men af nødvendighed.
Det er vel (også) det, vi forældre har gang i: At lære vores børn at gøre ting, som de ikke umiddelbart har lyst eller er motiverede til at gøre. For sådan er livet også. I børnehaven skal de med hjem, selvom de lige er i gang med en leg. De skal tage overtøj på, selvom det er besværligt. De skal lave lektier, selvom de har fri. De skal af sted i skole, selvom det regner og håret lige er sat. De lever med lærere, som nok skulle have valgt et andet job. Sidder på bænken, når de hellere vil være inde på banen. Går i seng selvom de hellere vil være oppe. Står op selvom de hellere vil sove. Spiser brun pasta selvom de hellere vil have hvide ris. Deler med søster selvom de gerne vil have det hele selv. Går ned med skralderen selvom.

En dag kommer de til at skulle holde jul hos svigerforældrene, selvom de selvfølgelig (!) hellere vil være sammen med os. De skal arbejde sammen med Jens, selvom de hellere er fri. Skifte til vinterdæk selvom det er besværligt. Bruge pengene på mad selvom de hellere vil have flere sko.

Selvom.

At hjælpe vores børn til at kunne leve som ansvarlige og tilfredse voksne om 2, 7 eller 16 år, handler også om at lære dem at gøre ting, selvom de ikke umiddelbart har lyst. Og vil vi gøre den proces nemmere for os selv og for dem, så finder vi ud af, hvad der kan motivere dem til at gøre, selvom…

Lad os derfor tale lidt om motivation.

Tænk lige et øjeblik: Hvilke ting gør du af den simple grund at du har lyst til det? Og pas nu på: Lad det være ting, som bærer værdien i sig selv. Ting som du nyder, værdsætter, elsker at lave. Ikke ting som du kan lide at lave, fordi de fører til noget, du så kan nyde. Ikke ting som du gør, fordi andre forventer det eller fordi du vil opnå deres påskønnelse eller undgå at de bliver skuffede.
Hvad gør du, simpelthen fordi du synes det er interessant, rart, sjovt, meningsfuldt, … ?

Når vi udfører en aktivitet for dens egen skyld, er vi indre motiverede. Jeg læser en kærlighedsroman for min fornøjelses skyld. Jeg nørder af ren interesse med at forstå, hvordan usikkerhed spiller ind på evnen til at lære. At jeg så udvider mit ordforråd eller opnår en viden, jeg kan bruge i andres interesse, er en bonus. Det er ikke det, der driver mig.

Tænk på dine børn: Hvad gør de af ren og skær lyst? De bygger Lego, klæder sig ud, spiller FIFA, danser, synger, laver hule, læser, brydes, følger en YouTuber, gemmer sig og bygger en ulækker mad. Alt sammen fører læring med sig, men det er ikke derfor de gør det. De gør det bare fordi. De har lyst. De nyder det. Det falder dem ind at gøre det.

Vi kan ikke udelukkende gøre ting, vi har lyst til. Ind imellem må vi gøre noget, selvom vi ikke har lyst. Uden at være indre motiverede. Her får vi som børn brug for noget støtte udefra. Fra forældre, lærere, pædagoger. Forventninger, krav, gulerødder og udsigten til straf hvis ikke vi gør. Vi taler stadig om motivation, men nu om at være ydre motiveret.

Tænk igen på dig selv: Hvilke ting gør du for at opnå en belønning eller undgå en straf?

Jeg træner flere morgener om ugen. Ind imellem gør jeg det, fordi det føles virkelig godt undervejs. Men det meste af tiden er jeg motiveret af, at rygsmerterne holder sig væk, jeg får mere energi og jeg kan passe mine yndlingsbukser. Hvis jeg kunne opnå de samme ting uden at træne, ville jeg sgu nok vælge at sove en time længere om morgenen. Jeg er ydre motiveret til at træne. Det er der ikke noget galt i. Jeg får det jo gjort. Selvom det kan føles meget tidligt at stå op klokken 05.05 en vintermorgen.

Selvom. Når vi gør noget selvom, så har vi ladet os motivere af det, vi kan opnå eller undgå ved at gøre det.

Tilbage til vores børn.

Læg mærke til, hvad dine børn gør, selvom de ikke har lyst. Og læg særligt mærke til din egen rolle i det: Hvordan støtter du dem, når de skal det dér, de egentlig ikke gider? Hvad får dem til at blive ved med at kæmpe med regnbukserne, spise ærterne, lave lektierne og børste tænderne?

Hvad skal der til for at få vores børn til at rydde op, vente for rødt lys og sige tak for gaven? Hvordan motiverer vi dem til at lade være med at slå, bide negle, smække med døre, ryge eller provokere deres søskende?

Det gør vi ved at møde tre almenmenneskelige behov, som de har tilfælles med os og med børn i Polen – ja, med alle mennesker på tværs af kulturer og landegrænser, alder og køn. Der findes simpelthen tre knapper, som vi kan trykke på, når vi vil hjælpe vores børn (og os selv) til at gøre de ting, som skal gøres selvom.

 

Kort pause påkrævet
Jeg lover at komme tilbage til de tre knapper meget snart. Jeg går i gang med at skrive med det samme. Jeg skal bare lige finde ud af, hvordan jeg vil gribe det an.

Du kan måske bruge tiden på et lille studie: Kom i tanke om og læg mærke til alle de tidspunkter, hvor du lykkes med at motivere dine børn til at handle eller lade være med at handle. Hvad siger du? Hvad gør du? Hvad lader du være med at sige og gøre? Du kan også lade være; det er op til dig. Uanset hvad så er du velkommen til at læse med, når jeg vender tilbage med de tre knapper.

Tak for at du har været med indtil nu.