Hvad skal jeg lære af mit barn i dag?

Tager man en bestemt bus i et bestemt tidsrum om morgenen, møder man eleverne fra Sankt Annæ Sangskole. Børn i alle aldre. Som på turen skiftes til spontant at bryde ud i (enkelte strofer af en) sang.

Denne morgen var det en flok piger og drenge på cirka 9 år, som fyldte sæderne bag i bussen. Tilsyneladende var det tid til at øve julesange på skolen, for på turen nåede jeg at nyde tre af slagsen.

Holdende ved et stoppested så vi fra vores pladser, at en dreng var faldet på sin cykel på cykelstien lige uden for bussen. Han sad og ømmede sig på jorden. Alene. Idet jeg tænkte nøjagtig samme tanke, sagde den ene 9-årige “Hvorfor er der ikke nogen, der hjælper ham?” og en klassekammerat sagde (igen i takt med mine tanker) “Skal vi stå af og hjælpe?”

Nu tænker jeg: er de to børns ytringer tegn på, at de er specielt socialt intelligente – eller på børnesprog: er de menneskekloge og dermed i stand til på den ene side at se, hvad drengen kan have brug for og på den anden side se, hvor de selv kunne opfylde hans behov?

Og endnu en tanke: kan jeg lægge nogen betydning i, at det netop var de to piger i flokken, der reagerede?

Ingen af os stod af. Heldigvis kom en forbipasserende fodgænger drengen til hjælp og vi kunne fortsætte vores tur. 30 sekunder senere var de to piger igen fordybet i samtale med de andre i flokken. Hvilken telefon er den absolut fedeste på markedet lige nu? Og hvem er så heldig at eje sådan én?

Ved stoppestedet ud for skolen trådte den ene pige til side for kammeraterne og blev den sidste, der forlod bussen. Lige inden hun begyndte at gå ned ad trappen, kiggede hun sig tilbage og skannede bagsædet for glemte sager. Vi fangede lige hinanden i et lille smil. Og så var hun ude af bussen.

Jeg kender en dreng, som altid har styr på sine ting. Han ved, hvor de er og han husker at tage det med, han skal bruge. Han finder på at vende sig i døren for at sikre sig, at han har det hele med. Slukker lyset, når han forlader et rum. Ja, faktisk har han så meget styr på, hvor alting er, at hans mor kan spørge ham “Har du set mit blå tørklæde?” og regne med, at han ved, hvor det er. Hvis han altså på noget tidspunkt har set det. Hun tænker, at det nok er fordi, han er så visuel. Og at han har så meget brug for tryghed, at han har været nødt til at lære, hvordan han kan sikre sig den.

Jeg kender en anden dreng, som stort set aldrig ved, hvor noget som helst befinder sig. Han kan have lagt en ting fra sig for tre minutter siden, og nu kan hverken lokken eller trusler få ham til at huske, hvor det nu er henne. Morens forsøg: “Hvor havde du det sidst?” irriterer ham, for han ved det ikke. Han husker det ikke. Han lagde det og da han trådte væk fra dét, trådte han videre i tiden. Nu er han til stede i en ny tid – tre minutter senere. Denne dreng vil til enhver tid have en fornemmelse af, hvordan du har det. Han er sammen med dig lige nu, så for ham er det ganske naturligt at sikre sig, at du er okay. Fordi kun hvis du er det, kan han være det til fulde.

Den første dreng ville have set den faldne dreng på cykelstien. Den anden dreng ville have mærket drengens smerte. Den første dreng ville blive siddende, for ellers ville han selv komme for sent. Den anden dreng ville være stået af for at hjælpe – og have glemt sin taske i bussen.

Forældrene til den ene dreng kan vælge at tænke “Gid han var lidt mere omsorgsfuld. Og gid han ikke hele tiden havde brug for at vide i detaljer, hvad der skal ske resten af dagen og i morgen. Kan han ikke bare slappe lidt af?” Eller de kan vælge at tænke “Hvor vildt! Han ser alt. Og derfor kan han altid finde vej i nærområdet”.

Forældrene til den anden dreng kan vælge at tænke: “For helvede sgu da også! Han mister alting. Vi skal altid lede efter noget”. Eller de kan vælge at tænke: “Hvor er det fantastisk med den evne, han har til at være til stede lige her og nu”.

Forældrene til begge drenge kan vælge at tænke “Interessant! Og interessant, at jeg reagerer. Hvad er det, jeg kan lære? Af min søn og af min reaktion”

Forunderlige, interessante forskellighed.

Hvad kunne du tænke dig at lære af dit barn?

Reklamer