Og hvad så, hvad de andre tænker?

Vi kom til at tale om det igen forleden. Denne gang ved et af mine forældreforedrag. Om hvordan vi lader os styre af, hvad andre tænker. Eller rettere af, hvad vi tror, andre tænker. Vores eksempel blev: Hvis dit barn ikke vil have overtøj på og I skal af sted nu, så du vælger at tage overtøjet under den ene arm og barnet under den anden. Jeg spurgte i rummet, hvad folk ville tænke, hvis de denne kolde dag så dig komme forbi med det overtøjsløse barn i cyklens barnesæde. Én svarede, at hun ville blive forarget; en anden ville tænke: ”Så er jeg ikke den eneste, der kæmper med det” og en tredje ville ikke rigtig tænke noget.

Egentlig et ganske godt billede af, hvad der sker ovre i de andre, når de ser os handle. Nogle tænker noget negativt; andre noget positivt og visse tænker ingenting. Nu er spørgsmålet så, hvad vi vælger at tro, de andre tænker. For vi ved det jo i virkeligheden ikke. Til tider synes vi at kunne læse misbilligelsen i deres ansigter; andre gange ser vi dem smile. Men vi ved i virkeligheden meget lidt om, hvad der foregår i deres hoveder.

Følgende ville selvfølgelig aldrig ske for dig, men lad os lege med tanken et øjeblik … Og for nemheds skyld kønsbestemmer vi lige det deltagende barn.

Du er i gang med at hente, men din datter vil ikke hjem. Hun laver flitsbuen og larmer virkelig meget. Mærk din temperatur stige. Ikke så meget fordi hun stejler; mere fordi alle de andre ser hende gøre det. Ser dig forsøge at håndtere det. Måske have en mening om din måde at gøre det på. Hør dig tænke: ”Åhnej, alle de andre kigger. Hvad fanden gør jeg? Hvad tænker pædagogerne ikke? Hvordan kommer jeg ud af det her?”

Uanset hvad du vælger at gøre, vil nogen tænke noget. Og din bevidsthed om dét skaber en tilstand hos dig, som er helt anderledes, end når hun laver flitsbuen derhjemme. Det er ikke længere din datters adfærd og din intension om at få hende med hjem, der ligger til grund for din måde at (re)agere; det er også alle de andres meninger, der styrer. I stedet for blot at forholde dig til, hvad du og hun har behov for lige nu, forholder du dig også til, hvad alle de andre (måske) tænker, synes, har brug for. Og hvad du tror, alle de andre har brug for, kan kun blive et gæt – baseret på dine erfaringer, dine standarter, dine tanker når du ser andre forældre i lignende situationer.

Ikke et særligt godt udgangspunkt for succes.

Det laver mudder omkring det, du ønsker at opnå i situationen. Hvad vil du gerne opnå? Og hvad skaber de bedste betingelser for at opnå det? Bliver sandsynligheden for succes større eller mindre, hvis du også skal tilgodese alle de andre mennesker omkring jer?

Lad os lege med tanken om, at dit barn kunne spørge dig: ”Hvorfor reagerer du egentlig, som du gør, mor/far?” Hvad ville du svare?” ”Altså, ser du, lille skat: Alt det, som alle de andre måske tænker, har så stor betydning for mig, at jeg slet ikke kan se, hvad du har brug for. Så i stedet for at imødekomme dit behov, ud fra hvad jeg selv mener er rigtigt og vigtigt, så lader jeg Tobias’ mor, Lauges far, Celines far, Elbas mor, din pædagog og medhjælperen bestemme, hvordan jeg møder dig”?

Det er bare en tanke.

Tænk om du kunne svare ”Fordi jeg mener, det er den rigtige måde at gøre det på. Fordi jeg mener, det er det, vi to har brug for lige nu for at komme godt gennem en svær situation”.

Det er også bare en tanke.

_________________________________

ADVARSEL! Reklame:

“Farvel til Ulvetimen” – foredrag for forældre

I Valby onsdag den 15. juni; på Amager den 16. juni.

Mange forældre sveder sig gennem afhentning af børn, indkøb og madlavning. Sukker, bander, kysser og skælder ud. Svinger mellem frustration, glæde, beslutsomhed og forvirring. Det går ud over selvfølelsen hos børn og voksne.

Sådan behøver det ikke at være.

Hvorfor ikke gøre hverdagene til årets bedste dage, når nu der er så mange af dem?

Se mere her