Hvor lærer dit barn mest?

”Mor, står det amerikanske flag så stadig på månen?”

”Hvor mange af vores huse kan stå inde i Eiffeltårnet?”

Det hænder – selvfølgelig ikke særligt tit (!), at mine drenge spørger mig om noget, jeg ikke ved. Så lyder mit svar: ”Det ved jeg ikke. Godt spørgsmål ellers. Vi kan jo slå det op på nettet”. Ærlig og pædagogisk er jeg jo. Og desværre noget glemsom. Jeg tror aldrig, vi har fundet ud i det dér net, før vi har glemt alt om månen og Eiffeltårnet.

Et andet af mine svar kan være: ”Det ved jeg ikke. Spørg Helge (eller hvad deres klogeste lærer hedder for tiden); han må vide det”. For lærere ved jo alt, ikk? Ikke et ord om, at moren selv er uddannet lærer.

Når man spørger forældre til 7-årige børn, hvor de mener, at deres 7 barn lærer mest, svarer de fleste: i skolen. Det ville også være mit umiddelbare gæt. Jeg har som klasselærer i første klasse brugt mine dage sammen med videbegærlige 7-årige. Ethvert emne jeg fandt på at smide op i luften, mødte positiv respons i form af spørgsmål, gæt, historier og undren. Som svampe sugede børnehjernerne ny viden om sprog og kultur, tro og samvær.

7-årige er i skole 25 timer om ugen. De tilbringer tiden med professionelt uddannede, som knokler på med faglige mål og ungernes sociale kompetencer. Efter skole smutter de fleste hen på fritten til mere eller mindre fri leg og senere – derhjemme – småsludrer de med deres forældre om dagen, der er gået, om snørebåndssløjfer der skal mestres, madpakker der skal tømmes og sengetider der skal holdes. Så ja, den største læring må finde sted i skolen.

Men lad mig lige slå det op på nettet. Sådan for alvor denne gang.

En undersøgelse, som Ugebrevet A4 gennemførte for nogle år tilbage, viser, at forældre har seks gange mere indflydelse på deres 7-årige barns læring, end skolen har. Åhnej! Hvad så med mine stakkels drenge, hvis mor ikke kan svare på selv de simpleste spørgsmål? Hvad med alle os, som ikke rigtig synes, vi ved noget, som vores børn har brug for – endsige vil finde det interessant – at lære? Bliver vores børn deres generations tabere i Trivial Pursuit, fordi vi ikke ved, hvad de har brug for at lære? Jeg troede lige, jeg kunne trække vejret roligt, fordi professionelle havde taget over.

Jeg er ikke den eneste, som har læst om undersøgelsen og reflekteret over dens iboende krav til os forældre om at blive os vores ansvar bevidst. To kvinder, som til hverdag arbejder på at fremme børns udvikling og læring, Jane Vestergaard og Ann Riemer Eis, har gjort mere end bare at læse undersøgelsen. De har handlet på den. Også de har den erfaring, at snakken omkring spisebordet for ofte kun handler om gymnastikposer, madpakker og legeaftaler og fik en idé til at smide inspiration lige ind midt på spisebordet i de danske børnefamilier.

Jeg har nu tilmeldt mig Kloge-Åges sms-tjeneste, hvilket betyder, at jeg flere gange om ugen modtager en sms med et oplæg til undren i min lille familie. Beskeden kommer præcis klokken 17 og kan lyde ”Blåhvalen er klodens største dyr. Den kan blive 33 meter lang (Hvor høj er du?) og veje 190 ton (Hvad vejer en bil?). Den kan blæse vand 9 meter op i luften (Hvor langt spytter du?)”. Nu er det så op til drengene og mig at tænke videre og undre os. Og mens gymnastikposen bliver sur af det våde håndklæde, fniser vi sammen over, hvor langt en rigtig Amagermor kan spytte og gætter på, hvor stor vægtforskellen er på mormors lille bil og farfars kæmpe skude.

Jeg bestemmer selv, om jeg  vil inspireres tirsdag og torsdag eller hellere lørdag og søndag. Og jeg nyder at få den for mig uundværlige hjælp til at udfylde min plads som den mest indflydelsesrige person i mine børns læringsproces. Og så har jeg hørt en lille fugl synge om, at Kloge-Åge bliver præsenteret for danskerne i anden halvdel af Aftenshowet onsdag den 17. november.  Ham må jeg vide noget mere om. Og jeg glæder mig til at se de to handlekraftige kvinder, som den næste tid vil få en afgørende betydning for, hvad der tales om i vores køkken.

___________________________________________________

Advarsel! Reklame!

Vil du vide mere om Kloge-Åge, så kig ind på  www.legeakademiet.dk

Der kan du også bestille Shanes pakkekalender og samtidig støtte Red Barnet.

Reklamer

Ad hvilken kanal modtager du nemmest læring?

I tilbagemeldingerne på mine foredrag og workshops udtrykker nogle, at det generer dem at skulle bytte plads undervejs. Andre melder tilbage, at det selvsamme har en positiv effekt på deres oplevelse. Nogle finder det unødvendigt flere gange at skulle dele deres tanker med en makker, mens andre finder stor værdi i at få sat ord på tankerne. Nogle er glade for, at pointer illustreres på slides, mens andre finder dette unødvendigt.

Alles oplevelser er (lige rigtige og) lige forventelige.

I et rum med mennesker, som vil erhverve sig ny viden, vil oplevelserne af de metoder, hvormed læringspunkterne formidles, være mangeartede. Det som for dig er nødvendigt, er for andre forstyrrende eller ligegyldigt.

Påstand: Du kan lære alting. Punktum. Det er min faste overbevisning. Og den bygger på troen på, at hvis du stimuleres på den rigtige måde, er du åben for læring. Hvis læringen foregår under de (for dig) rigtige betingelser og stoffet finder vej ad de rette kanaler hos dig, vil læringen lykkes.

Måske har du hørt om dem: indlæringskanalerne. De er en del af teorien om læringsstile, som er teorien om, at vi hver især har brug for, at en unik kombination af faktorer tilgodeses, når vi skal lære noget nyt og svært.

Der findes 4 kanaler, gennem hvilke vi modtager information. Vi har alle 4, men foretrækker en eller to kanaler frem for de andre. Bliver du bevidst om dine præferencer, kan du lære endnu mere meget nemmere og på kortere tid. Ikke en dårlig tanke, vel?

Hver indlæringskanal har sine kendetegn

Er du visuel, lærer du gennem billeder. Du kan lide at visualisere, tegne og skrible, se film og få skriftlige instruktioner. Du er god til at læse, tegne og forestille dig ting. Hvis jeg under et foredrag bevæger mig ned i den anden ende af rummet, er du nødt til at følge mig med øjnene for at føle, du stadig er med. Jo flere farver og illustrationer der er på mine slides, jo gladere er du.

Er du auditiv, lærer du gennem lyd. Du kan lide at lytte til musik, tale med dig selv og andre og lave lyde. Du vil hellere lytte frem for at læse eller skrive. Du er god til at fortælle, huske ting, der bliver fortalt og at diskutere. Når jeg bevæger mig ned bagerst i rummet, mens jeg taler, kigger du fortsat fremad, for lyden er alt, du har brug for. Du nyder, at jeg spiller musik i pausen.

Er du kinæstetisk, lærer du gennem kroppen. Du kan lide at bevæge dig, bruge alle dine sanser, danse og hoppe. Du er god til at arbejde med hænderne, dyrke sport og kreere ting. Du gestikulerer, mens du taler. Under et foredrag vil du efter kort tid glide lidt ned i stolen og gøre dig det behageligt. Måske vipper du lidt med det ene ben og får brug for at bevæge dig i pausen.

Er du taktil, lærer du gennem berøring. Du kan lide at røre ved alting, pille og nuldre, skrible og skrive i bøger. Du er sikkert god til at skrive, tegne, lave håndarbejde og spille computerspil. Du har glæde af at have en pen og noget papir i hænderne under foredraget, så du kan dimse med kuglepennen og skrible undervejs.

Teorien om læringsstile er ikke det eneste saliggørende, når vi planlægger  formidling af viden. Men den er klart en tanke værd. Vil jeg ramme alle i løbet af et foredrag, må min formidling være multisensorisk. De auditive skal tale og lytte sig til viden, de visuelle skal have noget visuelt til at understøtte deres læring, kinæstetikerne skal kunne bevæge sig og de taktile bør have mulighed for at give hånd til andre, klappe og dimse med en pen. Sådan må det være.

 

Men hvad med i vores børns skole?

Er det muligt at gøre undervisningen multisensorisk, så flere elever får bedre muligheder? Hvordan tilgodeses det, at 53% af børnene er primært kinæstetiske eller taktile? Mens den undervisning, der foregår i en traditionel dansk skole langt hen ad vejen bedst tilgodeser de auditive (13%) og de visuelle (34%) elever.

Min søns dejligt lærevillige klasselærer vil lade mig overtage undervisningen et par timer for at vise ham et par tricks til at engagere eleverne, holde deres opmærksomhed og åbne op for alle 4 indlæringskanaler. Det er da en start, tænker jeg. For se-, høre-, gøre- og rørebørnene.

Vil du lære mere?

Du kan lære mere (hvis du vil) ved at kigge ind forbi TV2’s hjemmeside, hvor du finder info om læringsstile, en test (af dig og dine børn) og klip fra serien Skolen, hvor teorien om læringsstile blev afprøvet i praksis.

Du kan også læse Susanne Aabrandts ”Forældreguide om læringsstile”, hvis du vil blive endnu bedre til at støtte dit barn i skolearbejdet.